Elitepuljen

Elitepuljen er en pulje under Holstebro Kommune, som har til formål at støtte eliteaktiviteter i idrætsklubberne i Holstebro Kommune. Det er HESAs bestyrelse, som vurderer og tager stilling til de enkelte ansøgninger.

De to årlige ansøgningsfrister til Elitepuljen er:

  • 1. marts og 1. september - Tilbagemelding på ansøgningen vil ske efter det førstkommende bestyrelsesmøde efter ansøgningsfristen.

Kriterier for støtte til talenter, klubudvikling eller uddannelser/kursus er følgende:

  1. Tilskud fra ELITEPUJLEN uddeles kun på baggrund af ansøgning fra idrætsklubber, som deltager i turneringsvirksomhed eller lignende på et elite- eller talentniveau, samt fra institutioner som samarbejder med HESA. Ansøgere skal ligeledes være medlem af Holstebro Idrætsråd.
  2. Tilskud fra ELITEPULJEN tildeles ud fra en kategorisering af eliteniveau. Her lægges der vægt på, om der er tale om en prioriteret idrætsgren eller en udviklingsidrætsgren, samt hvilket perspektiv der er for Holstebro Kommune.
  3. Tilskud fra ELITEPULJEN tildeles kun til elite- eller talentudøvere, som er medlem af en klub i Holstebro Kommune.
  4. Alderskriteriet for ansøgere er op til U23 på ansøgningstidspunktet. 
  5. Der lægges særlig vægt på, at ansøgere i deres ansøgning får beskrevet, at en eventuel støtte er en del af en, for klubberne, langsigtet handlingsplan, som derfor understøtter den langsigtede proces, det er at lave elite- og talentudviklingsarbejde.
  6. Tilskud fra ELITEPULJEN tildeles ikke til materiel eller tiltag, som vurderes at ligge inden for klubbernes almindelige drift.

Øvrige bestemmelser:

Ansøgning om tilskud fra ELITEPULJEN skal have følgende indhold:

  1. Beskrivelse af baggrunden for ansøgningen.
  2. Beskrivelse af ansøgningens målgruppe.
  3. Beskrivelse af ansøgningens indhold - hvad der søges støtte til.
  4. Beskrivelse af hvordan aktiviteten er målrettet elite- eller talentudøvere.
  5. Budget for ansøgningens indhold skal vedlægges.

Tilbagemelding på ansøgningen vil ske efter det førstkommende bestyrelsesmøde efter ansøgningsfristen.

Tilskuddet udbetales mod fremvisning af dokumentation af tilskudsberettiget udgifter. Efter afvikling af de tilskudsgivende aktiviteter, skal klubberne/foreningerne indsende en beskrivelse af talentforløbet.

Ansøgningsskema kan hentes her.

Ansøgningen sendes til:
Holstebro Elitesport, Kirkestræde 11,  7500 Holstebro eller på mail: gitte.sejer.skoubo@holstebro.dk