| |
Et tilbud til dig som har viljen til at blive en af de bedste.
Få opfyldt dine ambitioner på eliteniveau
Holstebro Elitesport og ungdomsuddannelserne i Holstebro tilbyder sportstalenter optagelse på eliteidrætslinie hvor udøverne kan kombinere elitetræning med en ungdomsuddannelse.
Holstebro Elitesport samarbejder med følgende uddannelsesinstitutioner: - HGI 10 – Holstebro Sports-College
- Holstebro Gymnasium og HF – studieretning engelsk A, samfundsfag A og matematik B
- Uddannelsescenter Holstebro:
- Merkantil/HG
- Handelsgymnasium, HHX – studieretning Marketing – afsæning A, virksomhedsøkonomi A
- Tekniskgymnasium, HTX – studieretning matematik A, fysik A og filosofi C
- Erhvervsuddannelserne
På elitidrætslinien modtager sportstalenterne følgende: - Et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, hvor eleverne kombinerer uddannelsesforløbet med
- Fælles elite -og talenttræning på tværs af uddannelse og årgang to gange pr. uge.
- Elitetræning – 2 x 1,5 time med fokus på individuel træning og udvikling af den enkelte udøver indenfor egen sportsgren. Talenttræningen foregår tirsdag kl. 07.30 – 09.00 og onsdag i tidsrummet kl. 14.30 – 17.30 alt efter hvilken sportsgren udøverne dyrker.
- Ud over den individuelle træning vil der på tværs af uddannelse og sportsgren blive skabt træningsmiljøer med alsidig fysisk træning og styrketræning.
- Tilknytning til idræts -og sundhedsklinik, hvor der er mulighed for vejledning og behandling.
- Holstebro Elitesport har samarbejde med idrætsklubber vedr. planlægning og tilrettelæggelse af elitetræning og træningskalender.
- Talenttræningen varetages af kvalificerede trænere.
- Talenterne på ungdomsuddannelserne kan bo på Holstebro Sports-College eller være enten udeboende i byen eller hjemmeboende hos forældre eller andre.
- Mulighed for optagelse på Holstebro Sports-College – enten som udeboende eller hjemmeboende. Se særskilt tilbud.
Talenterne kommer fra 13 idrætsgrene: - Eleverne som i dag er optaget repræsenterer hele 13 idrætsgrene. Det drejer sig om kajak, speedway, motocross, gokart, golf, rugby, ishockey, karate, cykling, fodbold, håndbold, svømning og powertumbling.
- Der er i alt 110 idrætstalenter optaget på eliteidrætslinien , gældende fra 7.klasse til afslutningen af en ungdomsuddannelse.
- Holstebro Elitesport er meget interesseret i et samarbejde med endnu flere klubber.
Holstebro Elitesport er en selvstændig eliteidrætsinstitution, der understøtter, koordinerer og fremmer samt fører tilsyn med elite- og talentudviklingen i idrætsklubberne i Holstebro Kommune.
Som sportstalent modtager du følgende talentpakke: - 3 timers ugentlig individuel træning inden for din idrætsgren med faglige kvalificerede trænere.
- Tilbud om styrketræningsfaciliteter og udarbejdelse af individuel træningsplan vedr. fysisk træning.
- Fysioterapeutisk vejledning/behandling og skadesforebyggende træning på idræts – og sundhedsklinik.
- Tilbud om deltagelse på diverse kursusforløb indenfor talent og eliteområdet.
- Tilbud om individuel kostvejledning og udarbejdelse af kostprogrammer.
- Et ”talentkort” – som giver elitetalenterne tilbud om diverse sportsarrangementer og fordele hos hos samarbejdspartnere.
- En sports- og profiltøjspakke indeholdende træningssæt (T-shirt og shorts), en træningsdragt og en profiljakke.
Optagelsesproceduren – ungdomsuddannelserne: - Visitationen sker gennem klubberne.
- For at blive berettiget til at deltage i elitetræningen i forbindelse med ungdomsuddannelserne, skal idrætsudøverne foruden at være optaget på uddannelsen, være godkendt af klubberne som eliteudøvere. Ansøgerne skal have et idrætstalent der gør at de er eller kan blive nogle af de bedste indenfor deres idrætsgren og aldersgruppe.
- Sammen med ansøgningen skal eleverne vedlægge en udtalelse fra nuværende skole og klub. Rækkefølgen er følgende: Først indstiller klubberne talenterne via en udtalelse om det sportslige niveau og dernæst skrives en udtalelse fra nuværende skole.
Tilmelding og betaling - Alle elever som optages på Eliteidrætslinien, betaler et års- og undervisningsgebyr på kr. 4.000 pr. år. Dette beløb dækker administration, undervisning og tøjpakke.
Ansøgningsfrist og endelig optagelse - Ansøgningsfristen til Holstebro Elitesport er mandag den 15.marts 2010.
- Der afholdes samtaler med samtlige ansøgere i uge 11.
- Ansøgerne modtager besked om optagelse senest den 20.marts 2010.
- BEMÆRK: Ansøgningsfristen for optagelse på en Team Danmark ordning er 29.januar 2010.
Yderligere information
|
|