Holstebro Elitesport er den udøverende organisation bag Holstebro Kommunes elite- og talentsatsning, og et af de tiltag, som organisationen står bag, er sportsklasserne på Birkelundskolen samt sportslinjen i 10. klasse på Sct. Jørgen Skole.
De unge mennesker, som er tilknyttet Holstebro Elitesport har mulighed for at kombinere sport og skole. Sportslinjen henvender sig tll unge, som er vilde med sport, og som har lysten, viljen og engagementet til at udvikle sig inden for deres idræt.
Holstebro Elitesport samarbejder med følgende folkeskoler
- 7. – 9. sportsklasse. Birkelundskolen, Holstebro - Sportslinjen
- 10.klasse. Sct. Jørgens Skole, Holstebro - Sportslinjen
- Idrætsefterskolen Lægården, Holstebro - Talentlinjen
Elitekoordinator John Mikkelsen er stolt af den udvikling, der er sket siden Holstebro Elitesport startede i 2008.
Igennem de sidste 8 år har vi udviklet et stærkt sportsligt og skolemæssigt tilbud. I Sportsklasserne på Birkelundskolen, som er vores tilbud i 7. - 9. klasse, får eleverne 2 x morgentræning på skoleskemaet. Derudover går de i klasse med andre, som er lige så dedikerede til sport, som de selv, og endelig modtager de løbet af de tre år i sportsklasserne undervisning i andre sportsrelaterde emner, siger John Mikkelsen.
Holstebro Elitesport forsøger at ruste de unge mennesker til et senere liv som elitesportsudøvere. De får undervisning i mental træning og kost, og derudover lærer de også at planlægge deres dag, så der er plads til både sport, skole, familie og venner.
For Holstebro Elitesport går sport og læring hånd i hånd i Sportsklasserne. Skoleskemaet er tilrettelagt således, at eleverne får bedre mulighed for at træne på højt niveau. Samtidig skal eleverne være indstillet på at arbejde seriøst med skolearbejdet. Det er en afgørende forudsætning for et godt forløb, at eleverne både kan og vil prioritere det skolemæssige, kommer det fra elitekoordinator John Mikkelsen, som glæder sig til at skulle i gang med den kommende optagelsesproces.
Sådan bliver du optaget
Hvis du ønsker at blive tilknyttet Holstebro Elitesport i det kommende skoleår, skal du opfylde følgende kriterier:
- Ansøgerne skal have et idrætsniveau der gør, at de er, eller kan blive nogle af de bedste inden for deres idrætsgren og aldersgruppe.
- Ansøgerne skal være sportsligt godkendt af deres nuværende klub. Ansøgerne skal være medlem af en klub i Holstebro Kommune eller være bosiddende i Holstebro Kommune
For nærmere information om optagelse til skoleåret 2016-17